Nye indlæg

Etablering af vinterafgrøder

18-09-2013 20:23
Vi har efterhånden været igang i over to uger, men den seneste uge er det desværre ikke blevet til så meget. Det har regnet, hvilket har udsat såningen en smule.
Vi startede med at så førsteårs hvede, hvilket betyder at det er første år efter raps der etableres hvede. Typisk for os er det også førsteårs hveden, der ved høst giver det højeste udbytte. Rapsen er en god forfrugt og "forfrisker" jorden forud for hvede.
 
 
Vi kører med grubetænderne i lidt forskellige dybder. I førsteårs hveden har vi ikke kørt så dybt da rapsens rødder har gjort en stor del af arbejdet.
Forud for vinterbyg har vi derimod kørt en smule dybere for at bryde jorden længere nede så vinterbyggens rødder lettere kan komme ned og finde fugt og kvælstof.
 
 
På billedet herover ses den fremspirede hvede. Billedet er taget d. 18/9 - 2013 og hveden er sået d. 29/8-13

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Tandsgård | Tandsgårdvej 6 og 7, 6470 Tandslet - DK | tandsgaard@outlook.com