Det har været koldt udenfor længe, men i de seneste par uger er det blevet lysere om morgenen og dagene har været varmere.. Vi begynder at komme ud af vores vinterhi og kan nu se frem til et spændende forår med nye udfordringer.
Jeg har ikke været virksomhedsejer længe, men har allerede mødt mange udfordringer og en endnu mere spændende hverdag end jeg havde drømt om. Nu synes jeg tiden var inde til at lave en hjemmeside.
Danmark er et af de mest moderne landbrugslande i verden og benytter sig af alskinds teknologi. Det gør rigtig mange virksomheder også, men til forskel for langt de fleste virksomheder i Danmark er landbruget en særlig type virksomhed. Vi i landbruget skal i de fleste tilfælde ikke afsætte vores produkter direkte til forbrugeren så vi forstår ikke på samme niveau som f.eks. Bilka, Fona og Elgiganten at reklamere for os selv så vi skaber mersalg. Vores salg er mange gange sikret via et medlemsskab i en andelsforening eller via en kontrakt. Netop derfor tror jeg vi kan lære meget af den branding som detailhandelen, og andre virksomheder, der sælger varer til os som forbrugere, benytter sig af.
Det er med det udgangspunkt jeg har sparket gang i tandsgaard.dk og ikke mindst denne blog.
Det vil glæde mig meget at få inputs undervejs det er altid inspirerende med en kommentar