|
|
|
Hestebønner så store som...25-08-2015 20:16 Selvom den sidste tid har været varm og lækker, så har vi haft en ret våd sommer. Det har ikke været lige sjovt med store nedbørsmændger og begrænsninger i markplanlægningen. Men én ting er sikkert og det er at hestebønnerne har været glade for al den vand. Vi har haft hestebønner de sidste tre år og det er første gang jeg ser så store bønner. De er måske ikke så store som tekopper, men det blev vores øjne næsten da vi for nogle uger siden var ude og inspicere markerne.
Vi glæder os til at komme igang med høsten, som ihvertfald trækker ud til midt/sidst september.
Flot lille video06-10-2014 16:40 Vi deltager med vores såmaskine i et projekt med forskellige etableringsmuligheder. Projektet hedder Optitill og skal være med til at belyse om de forskellige etableringsprincippers fordele og ulemper og om der er en gevinst ved det ekstra arbejde der er ved at pløje.
Videoen her er lavet for at fortælle det vi har oplevet og generelle bemærkninger.
Høsten i hus77 Kommentarer 29-08-2014 10:56 Så er vi endelig blevet helt færdige med at høste. Godt nok har vi været færdige med at høste korn og raps afgrøderne siden begyndelsen af august. Det er hestebønnerne som trækker lidt ud. De høstes dog normalt senere end kornet - typisk 3-5 uger senere.
Som alle ved har vi haft en fantastisk juli med sol sol og atter sol, det har for os landmænd måske været en kende i overkanten, da vores afgrøder har lidt af vandmangel, hvilket har tvangsmodnet kornet og skåret toppen af udbytterne.
Men det har været fantastisk i den forstand at det har været is, og strandvejr.
Vi har kunnet nyde mange gode måltider i marken i år. Det har været en af de mindre stressende høstår end vi tidligere har oplevet.
Der har sågar været overskud til at lave lidt sjov - vi havde en god høstdag på Kildegård i Mintebjerg, hvor vi var nødt til at køre med tre vogne for at kunne følge med. Vi høstede over 50 ton/timen og afstanden var for lang til at to vogne kunne holde majetærskeren kørende. Efter aftensmaden stillede vi op til et HØST TEAM 2014 foto.
Tak for hjælpen til Inger, Astrid og Ditte for god mad og kolde drikke. Ny ventilation1 Kommentarer 23-04-2014 18:27 Seks af de 11 slagtesvinestalde på Tandsgårdvej 7 har længe trængt til nyt ventilationsanlæg. Det gamle var fra starten af 90'erne og har de seneste år sunget på sidste vers. Derfor besluttede vi at udskifte vægventiler, styrecomputer og spjældmotorer så vi nu har et opdateret ventilationsanlæg.
På billedet ses Claus fra SKOV ventilation og Gert godt igang med at installere én af de seks nye anlæg.
Ventilation er vigtigt da luften i stalden har stor betydning for grisenes velfærd. Er stalden dårlig ventileret bliver luften hurtig tæt og fugtig, dette går ud over grisenes velfærd, hvilket blandt andet kan medføre øget dødelighed, manglene ædelyst og syge og utilpasse grise.
Det nye ventilationsanlæg er også mindre energikrævende. På det gamle ventilationssystem kørte begge udsugninger på samme tid og luften der suges ud styres af to spjæld som åbner og lukker efter behov. Det nye styresystem gør det muligt kun at benytte den ene blæser, hvis behovet er under 50% - stiger behovet bliver begge udsugninger taget i brug. Der vil derfor være væsentlig mindre energiforbrug når grisene er små og om vinteren.
Foråret er over os - 1. update 201410-03-2014 19:32 Som alle nok har opdaget er vi allerede godt i gang med foråret. Vi tænker med gys tilbage på sidste år ved denne tid. Herunder er et billede taget d. 26/3 – 2013. Tydeligvis koldere end nu og heldigvis for det.
Vejret er skønt og vi nyder det, men det betyder også at arbejdet tager til og der er mange timers ekstra arbejde i sigte. I den seneste tid er tiden gået med at samle sten, hvor vores to skoleknægte, Hjalte og Jesper, har været flittige til at hjælpe i weekenderne og efter skole. Men uden Jens Peter og Gert var vi aldrig blevet færdige. Nu mangler vi kun 30-40 ha at samle.
Men forår betyder også gyllekørsel og det er vi i dag startet op på. Sydals Gylle har kørt gylle på rapsen med vogn og Varnæsløkke udbringer lige nu på markerne syd for byen med gylleudlægger. Se mere her
Herunder er Ole fra Sydals Gylle igang med at udbringe gylle i Tovrup.
Vinteren har også budt på nyheder. Vi har fået monteret et 350KW solcelleanlæg som i disse dage producere på fuld tryk. Det er dejligt at kunne udnytte taget og faktisk producere lige så meget strøm på årsbasis som vi selv forbruger på Tandsgård 6 og 7.
2014 har også været startåret for Kaad-Agro. Kaad-Agro sælger udstyr til direkte såning. Det er et projekt jeg har startet o Etablering af vinterafgrøder18-09-2013 20:23 Vi har efterhånden været igang i over to uger, men den seneste uge er det desværre ikke blevet til så meget. Det har regnet, hvilket har udsat såningen en smule.
Vi startede med at så førsteårs hvede, hvilket betyder at det er første år efter raps der etableres hvede. Typisk for os er det også førsteårs hveden, der ved høst giver det højeste udbytte. Rapsen er en god forfrugt og "forfrisker" jorden forud for hvede.
Vi kører med grubetænderne i lidt forskellige dybder. I førsteårs hveden har vi ikke kørt så dybt da rapsens rødder har gjort en stor del af arbejdet.
Forud for vinterbyg har vi derimod kørt en smule dybere for at bryde jorden længere nede så vinterbyggens rødder lettere kan komme ned og finde fugt og kvælstof.
På billedet herover ses den fremspirede hvede. Billedet er taget d. 18/9 - 2013 og hveden er sået d. 29/8-13 Høsten i hus09-09-2013 22:07 Efter en lang periode hvor der har stået "travlt" på de fleste dages program er høsten nu endelig i hus. Det er egentlig ved at være et par uger siden kornhøsten kom godt i hus, men igår kunne vi sætte et endeligt flueben da også hestebønnerne blev høstet.
Høsten 2013 er forløbet ret ukompliceret rent vejrmæssigt. Der har ikke været store udfordringer og bløde marker eller for den sags skyld bløde stængler på planter. Alt har været fint modent og let at høste.
Desværre har udbytterne skuffet lidt i år. Vi tror det kan skyldes at en del af hveden er blevet sået meget sent og derfor haft ringe betingelser. De marker som er sået i september 2012 har været OK, men ikke med praleværdige udbytter. Desværre såede vi en del hvede hen i sidste del af oktober, hvilket har kostet på det gennemsnitlige udbyttetal.
Rapsen har, efter et par år med ringe etableringsmulighed, endelig stået fint hele året og skuffede heller ikke i høsten.
Der var også tid til at holde hvil når aftensmaden blev serveret i marken i bedste stil og med en fantastisk udsigt over lillehav og Kegnæs.
Som sagt høstede vi hestebønnerne igår. Vi troede det ville blive let at høste dem, men desværre var sel Vinterbygstub strigles01-08-2013 07:42 Efter en længere periode med super sommervejr har vi fået høstet vinterbyggen. I vores nye etableringssystem, Strip-till, har vi udskiftet en del maskiner. Én af de maskiner, som er kommet til er en strigle. Striglens funktion er at sprede den snittede halm og avner efter mejetærskeren, de steder hvor det ikke er gjort tilfredsstillende.
Den ovennævnte arbejdsgang modvirker også tilvæksten af agersnegle, som kan være en stor udfordring i dette etableringssystem. Agersnegle lægger en masse æg lige under jordoverfladen, som udklækkes løbende. Sneglene spiser af de ny fremspirede planter og kan gøre stor skade på afgrøden, hvis ikke de på forhånd er holdt nede, eller undervejs bliver reduceret. Agersneglene er primært et problem når planten er sit tidlige vækststadie da planten her er meget lille og skrøbelig.
En anden ting som er vigtig at nævne ved striglefunktionen er at der fremprovokeres spiring af spildkorn og ukrudt efter mejetærskeren. Får vi disse kerner og frø til at spire kan vi begrænse brugen af bekæmpelsesmidler senere i vækstsæsonen. Mindsker vi mængden af ukrudt skal den etablerede plante ikke kæmpe om pladsen og om den tilgængelige kvælstof, der er til rådighed.
Som videoen herunder viser, er der ikke meget andet end støv og halmrester at Kvælstoffikserende hestebønner29-06-2013 22:39 Hestebønnerne gror derud af og de ser rigtig fine ud. Hestebønnerne måler 90-100 cm og har sat blomster hele vejen ned ad stænglen. Blomster som visner og bliver til bælge med bønner i. Blomsterne i bunden af planten er allerede visnet og man kan let se bælgene, som er ca 3-5 cm lange nu.
Gismo er en Berner Sennen og vejer ca. 50 kg. Han kan lige kigge over planterne, jeg måtte dog hurtig få ham i bilen igen, da han tromlede de sarte planter ned.
Billedet ovenfor viser hvordan planten bliver ved med at sætte nye blomster, og hvis man kigger efter kan man se at øverst på planten er de sidste nye blade snart udfoldede og under dem kommer der endnu en blomst. Jeg kunne let tælle 30 blomster på én plante. Nogle visnede og andre, som det ses, i fuld blomst.
Bier og humlebier har fundet vej til hestebønnerne, som har behov for hjælp til bestøvning.
Som det ses på ovenstående billede er hestebønnernes rødder fyldt med små knolde. Knoldene, eller knoldbakterierne, er hele hemmeligheden ved at hestebønner efterlader kvælstof i jorden. Planten optager kvælstof fra atmosfæren, noget bruger den selv, men der udskilles også en del til jorden. Den efterfølgende afgrøde (hvede) kan så optage den kvæstof som hestebønnernes knoldsvampe ef Honning på dåse1 Kommentarer 24-06-2013 19:55 Så er første del af årets honninghøst snart afsluttet. Honningen har nu siden den er blevet slynget, den 15. juni, været rørt dagligt for at undgå krystallisering. Så snart honningen begynder at ændre farve eller trække spor når den røres er den klar til tapning.
Her er honningslynglerne i gang med de sidste dåser. Over 200 dåser lækker forårshonning blev det til, som nu er klar til salg. Så kom endelig forbi og køb et glas med hjem.
1
2
3
>
|
|
|
|
|