Som alle nok har opdaget er vi allerede godt i gang med foråret. Vi tænker med gys tilbage på sidste år ved denne tid. Herunder er et billede taget d. 26/3 – 2013. Tydeligvis koldere end nu og heldigvis for det.
Vejret er skønt og vi nyder det, men det betyder også at arbejdet tager til og der er mange timers ekstra arbejde i sigte. I den seneste tid er tiden gået med at samle sten, hvor vores to skoleknægte, Hjalte og Jesper, har været flittige til at hjælpe i weekenderne og efter skole. Men uden Jens Peter og Gert var vi aldrig blevet færdige. Nu mangler vi kun 30-40 ha at samle.
Men forår betyder også gyllekørsel og det er vi i dag startet op på. Sydals Gylle har kørt gylle på rapsen med vogn og Varnæsløkke udbringer lige nu på markerne syd for byen med gylleudlægger.
Se mere her
Herunder er Ole fra Sydals Gylle igang med at udbringe gylle i Tovrup.
Vinteren har også budt på nyheder. Vi har fået monteret et 350KW solcelleanlæg som i disse dage producere på fuld tryk. Det er dejligt at kunne udnytte taget og faktisk producere lige så meget strøm på årsbasis som vi selv forbruger på Tandsgård 6 og 7.
2014 har også været startåret for
Kaad-Agro. Kaad-Agro sælger udstyr til direkte såning. Det er et projekt jeg har startet op med baggrund i de gode erfaringer vi har haft med overgangen til Strip-till.
Vi ser frem til en spændende sæson med masser af udfordringer og spændende dage. Følg med her og spørg endelig.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg